Erling Klysner

ErlingJeg hedder Erling Klysner, og er født i 1955. Min interesse for bonsai startede allerede da jeg var barn, og jeg mener at jeg var omkring 10 år gammel, da min far og jeg købte de første bonsaifrø i det dengang hæderkronede ”Lyngby Frø”. Vi fandt dog hurtig ud af at bonsai fra frø er en langsommelig affære, og opgav forsøget. I midten af 1980’erne begyndte jeg igen i det små, og nogle af mine første bonsai var stiklinger fra ligusterhækken og selvsåede træer og buske jeg fandt rundt om i kvarteret.

Gennembruddet kom, da jeg til min 30 års fødselsdag fik en bonsai i en rigtig bonsaiskål. Jeg ved ikke hvor mine kollegaer havde købt den, for det var ikke en af den slags bonsai man i dag kan købe i supermarkeder. Nej – det var en trænet japansk enebær (Juniperus sinensis) i en oval grøn bonsaiskål. Det var også i den periode jeg meldte mig ind i Dansk Bonsai Selskab, hvilket jeg har været medlem af lige siden. Den nævnte bonsai, sammen med mange andre, er for længst døde og mange nye er kommet til. Over årene har jeg lært meget, især af mine fejl, men også af de forsøg jeg har lavet, da adgang til viden og litteratur om bonsai var meget begrænset i starten.

dscf1424

Min interesse er generelt de mindre bonsai (shohin bonsai), men alle størrelser indgår i min samling. Jeg lægger vægt på et godt arbejdsgrundlag, hvorfor størsteparten af mine bonsai stammer fra materiale indsamlet i naturen eller i private haver Over årene har mig engagement også svinget meget, fra helt at ville droppe hobbien til at bruge næsten al fritid på den. I dag har jeg fundet en balance, selv om jeg nogen gang føler at jeg burde bruge mere tid på mine bonsai (det kan også være at jeg har for mange bonsai!). Et er dog sikkert, man kan ikke dyrke bonsai uden at bruge mindst 15 minutter hver eneste dag i sommerhalvåret på vanding og kontrol for skadedyr og svampesygdomme.

Som medlem af DBS har jeg forsøgt at deltage i den årlige Bonsai Festival (årsmøde) så ofte som muligt. Det netværk og de venskaber jeg har fået den vej igennem er uvurderlige for mit ønske om stadig at blive dygtige. Medlemskab af følgende bonsai klubber: Dansk Bonsai Selskab Keyaki Bonsai Klub (København) Bonsai Clubs International Nippon Bonsai Sakka Kyookai Europe Merit: 1999: Vinder af DBS’s talentkonkurrence. 2006: DBS’s 25 års jubilæums udstilling – vinder af “Bedste komposition”. 2006: Keyaki Bonsai Show – vinder af “Årets bonsai”. 2007: Fushi Bonsai forårsudstilling – vinder af “Bedste shohin bonsai”. 2008: DBS’s årsmøde – tildelt “EBA Certificate of Merit” for en Skovfyr i stilarten literati.

 

fyr-tokonoma-2007-stor-v2

Reklamer