Om bonsai

alb_8063

Bonsaikunsten stammer fra Japan. Japanerne “opfandt” bonsai via inspiration fra Kina, hvor kineserne dyrkede deres form for bonsai, Penjing, som japanerne rendyrkede og forfinede. Senere, efter anden verdenskrig, spredte bonsaikunsten til resten af verden primært via USA.

Formålet med bonsai er at dyrke levende træer i skåle som danner et billede af et træ i naturen.

Æstetikken er altafgørende for om det lykkedes, og træet skal dyrkes og trænes i mindste detalje for at virke overbevisende. Man skal kunne overføre fornemmelsen af hvor træet lever, f.eks. på en græseng, ved hjælp af den måde træet er formet på og i samspil med skålen.

Ro, enkelthed, og harmoni er nøgleord som er vigtige at huske når man dyrker bonsai. Ligesom i den japanske have er asymetri en meget vigtig del af at forstå den æstetiske tilgang.

Alder er et andet vigtigt begreb, indforstået i ordene wabi sabi. Ordene kan ikke oversættes direkte, men indeholder betydningen at ting, haver eller bonsai bla., som har patina, høj alder, er uperfekte, og generelt rummer den skønhed man værdsætter ved gamle ting der stadigt er smukke. Det samme gælder de skåle træerne plantes i. Nye skåle bør derfor stå ude, også når de ikke bruges, indtil de efter nogle år har patina.

alb_8083

Tomio Yamada, Seikou-en, Omiya, Japan. Foto: Morten Albek

Bonsai kan læres hvis man har grønne fingre og lidt kunstnerisk sans. Træerne i skåle kræver noget pasning, specielt i sommerhalvåret hvor daglig vanding kan være nødvendigt.

De mindste bonsai, Shohin bonsai, har deres fokus på at beskrive årets gang og årstiderne gennem opstillinger hvor flere små bonsai vises sammen. Pga. størrelsen er deres forestilling af et træ i naturen i mere antydet form, end de store bonsai.

000_0731

Bonsai formes gennem klipning af grene, midlertidige snøring af grene med kobberbelagt tråd, og gennem omplantninger og beskæring af rødderne. Træerne plantes i specielle skåle til formålet, af æstetiske hensyn, og for at de passer til træets vækst.

Skålene skal være frostsikre, og der er behov for en vis beskyttelse af træerne gennem vinterperioden.

Der er meget viden at hente på internettet men det kan ikke på nogen måde erstatte praktiske tips og anvisninger, som fås af erfarne bonsaikunstnere. Derfor bør du som interesseret i bonsaikunsten, melde dig ind i Dansk Bonsai Selskab og derigennem møde folk med erfaring, som kan hjælpe dig på vej.

Bonsai - 2

Kinesisk Enebær, Johnny Eslykke. Foto: Morten Albek

Kommenter

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s